App Store

Google Play

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

Palle Lauring

De byggede riget er den danske oldtids historie fra de ældste tider og op til vikingetiden.
Palle Lauring skildrer dette forløb som en sammenhængende beretning; han fortæller om isens gradvise tilbagetrækning og menneskets fremtrængen. Om jægerne i de store skove og fiskerne i de lune fjorde, og om bønderne der begynder at rydde skoven og dyrke landet. Og han formår at give os et billede af vore forfædre og det land de levede i. Vi hører om stenalderbonden, bronzealderens herskerfolk, de store omvæltninger omkring overgangen til den ældre jernalder, og om hvordan landet så ud umiddelbart før vikingerne drog ud

»Med De byggede riget har han villet give en lettilgængelig og overkommelig skildring af Danmarks oldtidshistorie… Når forehavendet lykkedes så godt for Lauring, skyldes det bl. a. at. han kan sit stof… Og nu holder han historietime for et større forum og beretter veloplagt og ubesværet, med stor billedskabende evne om Danmarks oldtid.« – Knud Bidstrup, Information.

Gyldendal

Palle Laurings Danmarkshistorie

De byggede riget: Dansk oldtids historie

Fra omkring år 800 og 250 år frem var Danmark et af Europas dominerende riger. Danske vikinger drog – som deres svenske og norske fæller – på togter til fjerne egne; især mod vest og syd, til Frankrig og Spanien, langt ind i Middelhavet, men først og fremmest til England, hvor danske konger, da perioden var på sit højeste, herskede.

Palle Lauring fortæller om vikingetidens togter med plyndringer og erobringer, men tegner også et andet og fredeligere billede af denne betydningsfulde periode af danmarkshistorien, overgangen fra forhistorisk til historisk tid.

Vikingerne bliver derved således også beretningen om det hjemlige liv, således som det tog sig ud for de mennesker, der befolkede landet. De arbejdede som bønder, håndværkere, handlende, de grundlagde de første større byer. Det er i deres tid, riget for alvor bliver samlet, en enkelt af de mange stormænd slår sig op, overtager magten, og bliver konge i det rige, der nu er Danmark.

Vikingerne er andet, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. Det første bind i serien er De byggede riget.

»Han har som helhed givet en fremstilling af Danmarks oldtid, som kan stå for den videnskabelige kritiks dom… Lauring har formået at behandle et stof, der let kan komme til at virke tørt, på en fantastisk levende måde…«

– Rudi Thomsen

Vikingerne

Med Knud den Stores død i 1035 og Hardeknuds 7 år senere slutter Danmarks vikingetid; eventyret er forbi. I de følgende år kastes landet ud i mange og alvorlige kriser, der kulminerer med blodbadet i Roskilde og det efterfølgende opgør på Grathe Hede. Magten overtages af Valdemar, der genrejser riget og som ved sin død 25 år senere, i 1182, har fået tilnavnet den Store. Med Venderkrigene, som Absalon organiserede, har Danmark skaffet sig fred udadtil, og riget er igen på vej op, en linje, der støt fortsættes under Knud den Sjette og i Valdemar Sejrs ungdom.

Det er ikke den mindst kedelige del af Danmarks historie Palle Lauring her skildrer, de dramatiske begivenheder afløser hinanden i hastig rækkefølge, men perioden rummer også fredeligere afsnit. Den unge kirke arbejder sig målbevidst frem til en dominerende stilling. Overalt i landet påbegyndes kirkebyggeri, der skaber ny kultur. Kalkmalerier og folkeviser kan fortælle om den tidlige middelalder og dens mennesker, og Palle Lauring formidler i Valdemarerne på ganske enestående vis fortællingerne.

 

Forsiden: Søjlebase af granit, kathoveddøren, Ribe Domkirke, ca. 1150, d.v.s. tiden imellem Erik Lam og Valdemar den Store. Søjlebærende løver er kendt i Mellemøsten før kristen tid, og de var i middelalderen almindelige i hele den kristne verden. Ribeløverne er temmelig forvitrede, men det har givet dem en skulpturel styrke, den fastsluttede »stenklump«, der var Kai Nielsens ideal. Kirkens restaurerende arkitekter har heldigvis ikke ladet sig friste til at forny dem. Sådan ser de ud efter 800 år i Ribes ret barske klima.

Foto: Palle Lauring.

 

Valdemarerne er tredje, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. De første 3 bind i serien er:

 

De byggede riget

»Han har som helhed givet en fremstilling af Danmarks oldtid, som kan stå for den videnskabelige kritiks dom… Lauring har formået at behandle et stof, der let kan komme til at virke tørt, på en fantastisk levende måde…«

– Rudi Thomsen

 

Vikingerne

»Vi må takke ham for hans vikingebog … Skal bedriften karakteriseres i få ord, og skal overdrevne vendinger undgås, så lad mig sige: et djærvt, intelligent og kundskabsfyldt skrift sat på papiret med kraft og sind.«

– Johannes Brøndsted

 

Valdemars sønner og unionen

»Et sådant tidsrum er fuldt af spændende stof til den historieforfatter, der kan udnytte det, og det kan Lauring.«

– Bendix Madsen

Valdemarerne

»Skærtorsdag 1241 dør Valdemar Sejr, enoghalvfjers år gammel få dage efter at han i Vordingborg har fået stadfæstet Jyske Lov. Da han blir sænket under korgulvet i sin fars kirke i Ringsted, er det en epoke i Danmarks historie, man lægger gravpladen over. Valdemarernes Storhedstid er ude.«

Med disse linjer begynder Valdemars sønner og unionen, hvori Palle Lauring beretter om de dramatiske begivenheder, der atter engang hastigt fører riget mod opløsning. »Med Valdemar Sejrs død faldt kronen af de danskes hoved«, siger en tysk krønike, og det tør nok antydes. Erik Plovpennig, Abel, Kristoffer den Første – Valdemars tre sønner – er på tronen i hastig rækkefølge. Striden mellem kongemagten, kirken og landets stormænd bryder ud, en strid der bl.a. udløser mordet på Erik Klipping i 1286. Hans søn Erik Menved fører kampen videre, men gør sig mest bemærket ved at sætte riget i bundløs gæld. Den efterfølgende Kristoffer den Anden kan intet stille op. Til sidst er alt pantsat, i otte år fra 1332–1340 er en tysk greve ejer af et Danmark, der er godt på vej til helt at blive udslettet.

Men med Valdemar Atterdag sker danmarkshistoriens største mirakel: På en halv snes år får han det pantsatte, forgældede land på fode, stump for stump samler han Danmark; riget er igen på vej op, og under hans datter Margrethe indtager landet en position, der vel kun har været stærkere i Knud den Stores dage.

Forsiden: Hovedet af gravfiguren på dronning Margrethes sarkofag i Roskilde Domkirke. Foto: Inga Aistrup.

Valdemars sønner og unionen er fjerde, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. De første tre bind i serien er:

De byggede riget

»Han har som helhed givet en fremstilling af Danmarks oldtid, som kan stå for den videnskabelige kritiks dom… Lauring har formået at behandle et stof, der let kan komme til at virke tørt, på en fantastisk levende måde…« – Rudi Thomsen

Vikingerne

»Vi må takke ham for hans vikingebog… Skal bedriften karakteriseres i få ord, og skal overdrevne vendinger undgås, så lad mig sige: et djærvt, intelligent og kundskabsfyldt skrift sat på papiret med kraft og sind.« – Johannes Brøndsted

Valdemarerne

»Palle Lauring har med bogen om Danmarks middelalder vist et imponerende kendskab til dette vanskelige afsnit i historien…« – Kristian Hvidt

Valdemars sønner og unionen

Allerede med titlen på dette bind har Palle Lauring angivet, at krige og ufred er det altdominerende træk i de år (1412–1513), der beskrives. Ved dronning Margrethes død er det nordiske unionsrige ganske vist Europas største samlede rige, men hverken geografisk eller i befolkningens indstilling er der nogen enhed. Erik af Pommern får det at mærke i de talrige fejder, han må udkæmpe bl. a. med Sverige samtidig med en tyveårig krig om Sønderjylland. Han giver op og nedlægger kronen, og efterfølgeren Christoffer af Bayern når ikke at udrette meget i sin korte regeringstid.

I forsøget på i det mindste at løse Sønderjyllands-spørgsmålet går kronen videre til grev Kristian af Oldenburg, der har arveret til Sønderjylland og Holsten, men krigene mod Sverige og uroen i Norge fortsætter dog både i hans egen og i hans søn og efterfølger kong Hans’ regeringsår. Respekten for kong Hans ødelægges ved det knusende nederlag, han lider i de dramatiske kampe i Ditmarsken, og selv om hans unge søn, den senere Kristiern den Anden, holder stillingen i Norge, er det klart, at den nordiske union ikke kan leve.

Unionskrigenes 100 år indeholder et utal af politiske intriger og forhandlinger, der aldrig bliver til noget. Palle Lauring forstår at rede de mange indviklede tråde ud og samtidig fortælle om det daglige liv i de opblomstrende købstæder, de nye universiteter, handel og søfart, så læseren får et både levende og spændende indtryk af perioden og fornemmer, at store ting er ved at ske, da kong Hans dør 1513 i Ålborg.

Forside: I Nørholm kirke, 10 km nordøst for Nibe, står en altertavle fra ca. 1500. Her ses bisp Jens Andersen Beldenak og hans våbenskjold. Han var skomagersøn fra Nørholm og har sikkert skænket tavlen. Foto: Lennart Larsen

Unionskrigene er femte, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. Ud over Unionskrigene er disse fire bind udsendt: De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen.

Unionskrigene

Det sjette bind af Palle Laurings Danmarkshistorie dækker kun en ganske kort periode af landets historie, 23 år.

I februar 1513 dør kong Hans, og Fejder og reformation begynder med de vanskeligheder hans ældste søn, Kristian, må kæmpe med, inden han kan sætte kronen på sit hovede. Det bliver en urolig regeringstid. Begivenhederne omkring Mor Sigbrit og Dyveke gør sit til at det i forvejen kølige forhold til adelen bliver yderst anspændt, og den elskede Dyvekes død øger kongens i forvejen stærke mistænksomhed i en næsten sygelig retning.

Det politisk bestemte ægteskab med den purunge Elisabeth, en sønnedatter af den tysk-romerske kejser Maximilian, bringer ikke den ønskede udenlandske støtte – og er i øvrigt heller ikke økonomisk så attraktivt, som kongen havde regnet med.

I 1518 kulminerer langvarige stridigheder med Sverige med et felttog mod unionspartneren. To år senere er landet knægtet, og Kristian kan lade sig hylde i Stockholm som Sveriges arvekonge. Men den udrensning kongen få dage senere lader foretage bliver fatal. Det Stockholmske Blodbad får det slagne land til at rejse sig, og da Lybeck to år senere slutter sig til svenskerne, er Kristians situation yderst vanskelig. Året efter ser den danske konge ingen anden udvej end med hele sin familie at søge til udlandet efter hjælp. En af dem, der har skubbet til den hældende vogn, er Kristians farbroder, hertug Frederik. Med den holstenske greve Johann Rantzau som hærfører går han mod nord; resultatet bliver kongemagten.

For Danmark og Sverige er den landflygtige Kristian en fælles fjende, og de to lande slutter fred. Det lykkes den slesvig-holstenske Frederik at få nogenlunde rolige forhold i det rige, han nu regerer. Han har dog stadig besvær med sin nevø, der især i Norge, men også i visse dele af Danmark har loyale tilhængere, og kun ved simpel svig får han stækket Kristian, der i 1532 som livstidsfange føres til Sønderborg Slot.

I 1533 dør Frederik den 1., og da hans efterfølger skal vælges, kommer et religiøst aspekt ind i billedet. Martin Luthers lære er ikke gået sporløst hen over Danmark. Et lutheransk mindretal har med årene vokset sig stærkere, og nu står to modstridende religiøse parter med hver sin kandidat over for hinanden. Valget udskydes, og mens landet står uden konge, bryder grevefejden løs.

Forsiden: Udsnit af Kristian den andens og Elisabeths altertavle fra Karmeliterklostret i Helsingør, nu i Nationalmuseet. De seneste undersøgelser viser, at tavlen er stærkt restaureret og overmalet, men »ellers« er den ægte nok. Foto: Lennart Larsen

Fejder og reformation er sjette, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende Danmarkshistorie. Ud over Fejder og reformation er disse fem bind udsendt: De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene.

Fejder og reformation

Den periode, Palle Lauring skildrer i Dansk renæssance, mangler ikke noget i dramatik, men det er dog en langt lykkeligere tid end de sidste år, der kulminerede i Grevefejden. En ny konge krones, en ny religion anerkendes og afskeden med katolicismen er også afskeden med middelalderen; renæssancen er nået til Danmark og falder godt i tråd med landets genrejsning.

Men en tåbelig krig sætter meget over styr. Danmark og Sverige mister i 1559 og 60 deres konger, og de unge efterfølgere Frederik den anden og Erik den fjortende kaster sig snart ud i en ødelæggende og meningsløs krig, der både tømmer statskasserne og påfører civilbefolkningen store lidelser. Syvårskrigen bringes først til ophør, da den sindssyge Erik er blevet styrtet af broderen Johan, og den fred der følger, lader til at blive nogenlunde stabil.

Renæssancen er i fuld gang. Handel og håndværk har stor fremgang; der bygges over alt, bondegårde og borgerhuse, rigets stormænd lader opføre prægtige herregårde, og kongen endnu prægtigere slotte. Og imens leves der, frodigt, voldsomt og primitivt, med æderi og druk, slagsmål og vold og drab, med stigende velstand – i hvert fald for de besiddende – men også med angst og uvidenhed; middelalderens djævle og hekse har endnu ikke sluppet sit tag i renæssancemennesket.

Dansk renæssance er det syvende, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende danmarkshistorie. Tidligere er udsendt: De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene og Fejder og reformation.

Forside: Hesselagergård, fotograferet af Niels Elswing.

Dansk renæssance

Dette ottende bind i Palle Laurings danmarkshistorie fortæller om perioden 1588–1648, de 60 år, hvor Christian den Fjerde var konge i de danske riger.

Palle Laurings behandling af historien er ikke af den slags, der »glemmer« småfolks hverdag og livsbetingelser for at svælge i stormænds gerninger. Men alligevel gør der sig netop i denne periode noget særligt gældende.

Christian den Fjerde var utroligt aktiv. Han ville alt selv. »I Danmarks tusindårige historie har næppe noget menneske lagt et så overvældende arbejde i Danmarks øverste embede«. Det er derfor nødvendigt at forstå kongen for at forstå rigets historie.

Men Christian den Fjerde er også en af Danmarks mest spændende konger, og denne bog om ham og hans tid bliver derfor også fuld af dramaer, kampe og nederlag.

Ved sin fars død i 1588 er han kun 11 år gammel, og til den pragtfulde kroningsfest i 1596 regeres landet derfor af en formynderregering. Alligevel kan man allerede i de sidste år inden kroningen se, at der er tale om et usædvanligt aktivt ungt menneske. Han skriver talrige breve bl. a. med ordrer om de bygningsarbejder, der skulle komme til at optage ham hele hans liv (Kronborg, Frederiksborg, Børsen, Rundetårn, Rosenborg etc. etc.).

Christian den Fjerde førte krig tre gange og langtfra alt gik godt. Da han døde, var han en udslidt og skuffet mand. Hans eftermæle har svinget mellem helgenstatus og en ligegyldighed, der dog lige tillod ham evner som murermester.

Palle Laurings bud på hans karakter er nuanceret og tager hensyn til såvel personlige egenskaber som alle strømninger i tiden – samt naturligvis de folk, som omgav ham, og her er flere, meget spændende navne, bl. a.: Tycho Brahe, Jens Munk, Corfitz Ulfeldt, Kirsten Munk, Hannibal Sehested.

Forside:

Et af de kendte bygningsværker, som Christian den Fjerde satte i gang i København, Rundetårn, ses her bag Regensens tage. Det 36 m høje Rundetårn, indvendig med den særprægede sneglegang, blev færdigbygget 1642 som astronomisk observatorium. 1656 blev det sammenbygget med Trinitatis Kirke som kirketårn. Foto: Lennart Larsen

Christian den Fjerdes riger og lande er det ottende, selvstændige bind af Palle Laurings store, fortællende danmarkshistorie. Tidligere er udsendt: De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation og Dansk renæssance.

Christian den Fjerdes riger og lande

9. bind af Palle Laurings Danmarkshistorie begynder med tiden efter Christian IV’s død. Der er stilstand i Danmark efter de tragiske krige. Frederik den Tredje er ret ukendt, indesluttet og ikke elsket. Adelen sikrer sin magt ved en streng håndfæstning, men kan ikke bruge magten.

1657 erklærer Danmark-Norge krig imod Sverige. Carl Gustav svarer med en overraskende lynkrig, der fører til panikfreden i Roskilde, hvor Sverige vinder alt dansk land øst for Øresund og store norske landskaber. Få måneder efter bryder Carl Gustav freden med et militært overfald, der ender i svensk nederlag og tilbagetog, men England, Holland og Frankrig støtter Sverige, der beholder de erobrede lande, bortset fra enkelte indrømmelser.

Efter krigen er situationen i Danmark spændt, borgerne er vakt, adelen er svækket, og Frederik III kan gennemføre enevælden. Han dør 1670.

Hans søn Christian V er friluftsmand, venlig, stærk som en bjørn, men kun jævnt begavet. I hans tid sker Griffenfelds ophøjelse og fald. I »Den skånske Krig« prøver Danmark-Norge at erobre de tabte lande tilbage. Den dansk-norske flåde er overlegen, men den svenske hær er bedst ledet, og ved fransk støtte får Sverige lov at beholde det erobrede. Hele tidsrummet er præget af krig, forberedelser til krig, og af svækkelser efter krigene. Men det er også epoken, hvor mænd som Ole Worm, Bartholinerne, Niels Stensen, Ole Rømer, Petter Dass og Thomas Kingo skriver barokkens dansk-norske kulturhistorie. 1683 sætter den unge enevælde sit smukkeste monument med Christian V’s danske lov, der 1687 følges af den norske. Perioden ender i fred, men himlen mørkner allerede igen.

Forsiden:

18. oktober 1660 blev Frederik den Tredje »arvehyldet« på slotspladsen i København. Vi har to næsten samtidige malerier af hændelsen. Morsomst og mest kendt er det, som Wolfgang Heimbach malede, så det var færdigt 1666. Det hænger på Rosenborg. Her ses et udsnit af billedet. Vi har ikke, som hollænderne, tusinder af malede skildringer af vort land i 1600-tallet. Heimbachs livlige billede er et af de få. Her ses Holmens kirke, med kanalen og dens ret elendige bolværk. Børsen (den var ikke af røde sten), og i dens forlængelse bagud ejendommen »De seks Søstre«, der først blev ødelagt i forrige århundrede. Billedet gir en henrivende skildring af det københavnske folkeliv.

Svenskekrige og enevoldsmagt er 9. bind i Palle Laurings Danmarkshistorie. Tidligere er udsendt De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation, Dansk renæssance og Christian den Fjerdes riger og lande.

Svenskekrige og enevoldsmagt

I Christian den Femtes seneste år var der stille i Danmark. Efter 1600-tallets seks krige var landet længe om at komme til kræfter. Den krænkede engelske ambassadør Molesworth skrev sin kritiske bog om Danmark, og i Sverige kom den krigeriske drengekonge Carl den Tolvte på tronen. Frederik den Fjerde var knap blevet konge, før Den store nordiske Krig brød ud. Carl turede siden Østeuropa rundt med sine hære. Den danske hær blev slået ved Helsingborg, men en svensk hær blev fanget i Sønderjylland, og til søs spillede Tordenskjold sit livs rolle. Krigen blandede Danmark dybt ind i europæisk politik, men resultatet var Sønderjyllands frihed, og at Gottorperne blev slået ud af Hertugdømmerne. Til gengæld reddede de sig op på den russiske zar-trone som en trussel for Danmark.

1711 døde næsten halvdelen af Københavns 50.000 indbyggere af pest. Dansk forskning havde omkring århundredskiftet en smuk tid, og i 1721 blev rytterskolerne bygget. Det danske teater blev grundlagt, og Ludvig Holberg skrev sine komedier. Hans forfatterskab var vældigt, og han var og er et fænomen i dansknorsk åndsliv. Den nordlandske præst Hans Egede rejste med sin hustru Gertrud Rask til Grønland, og den religiøse strømning pietismen kom til Danmark, mens Frederik den Fjerde levede sit letsindige og tragiske privatliv. 1728 brændte en tredjedel af København, med universitetsbiblioteket.

Christian den Sjette var dybt religiøs, og i hans tid begyndte Brorson at skrive sine salmer. Kongen sendte den unge kaptajn Frederik Ludvig Norden til Ægypten, og værket om hans ekspedition blev europæisk kendt. Stavnsbåndet blev lagt på bønderne for at holde arbejdskraft ved landbruget, men en vis fremgang sporedes. Med internationalisme ved hoffet og i administrationen arbejdede danske lærde og skribenter både videnskabeligt og i praksis med det danske sprog. Og så blev der bygget så rigt og så kongeligt som aldrig før. Det var almindeligt at mene, at der var lys forude.

Krig, comedier og enevoldspragt er 10. bind i Palle Laurings danmarkshistorie. Tidligere er udsendt De byggede riget, Vikingerne, Valdemarerne, Valdemars sønner og unionen, Unionskrigene, Fejder og reformation, Dansk renæssance, Christian den Fjerdes riger og lande og Svenskekrige og enevoldsmagt.

Forsiden:

Frederik den Fjerde i kroningsdragt, med hånden på kronen, der ikke ligner den rigtige særlig godt. Figuren er, i det vældige skrud, mere stiv og forknyt end storladen, men det er malerens afmagt. Billedet er måske malet af Benoit Coffre som udkast til det store billede på Brahetrolleborg, måske er det en kopi, der kan være malet af Johannes Böhling. (Frederiksborg Slot).